Kaffemskinen stjal mine penge! - Reinhardt

Ana stod og var ved at få sig en kaffe i maskinen. Det var da i hvert fald planen... indtil maskinen opførte sig som om hun slet ikke havde kommet penge i. Hun rynkede brynene og gjorde som et hvert teknisk individ ville gøre og slog til den. Ingenting. Med en lav mumlen kom hun endnu en mønt i og trykkede på sin ønskede kaffe.... nothing happend. "Tyvagtige maskine!" udbrød hun e.e'

Reinhardt havde stået i receptionen og overvejede, hvor man mon henvendte sig, hvis man havde fået olie pletter på alle håndklæderne og gerne ville have nye, da han hørte en skønjomfru i nød! Han så mod stemmen og gik hurtigt over til maskinen, "Kan jeg være til hjælp?"

"Den har slugt to af mine mønter." sagde Ana utilfreds og vendte blikket imod manden!

Reinhardt skulle til at tilbyde hende assistance, da han så hendes ansigt. Han missede med øjnene, men jo ... det var stadig "...Ana? .... How can this be?"

Ana blinkede med øjnene og så meget overrasket på det velkendte ansigt "Reinhardt..?"

Reinhardt sank en klump og nikkede, "Ja ... men ... Ana, er det virkelig ...?"

Ana tøvede kort, ikke forberedt på det her i dag.. hun nikkede så "det er længe siden"

Reinhardt så på hende med store øjne, "Men ... hvordan? Vi troede .. jeg troede ..."

".. I'm sorry Reinhardt.." sagde hun og rynkede brynene "after everything that happend.. I needed time"

Reinhardt nikkede tøvende og rynkede brynene ... han sank en klump ... og trak hende så mod sig i et tæt kram!

Ana blinkede overrasket med øjnene og kom til at smile. Hun lagde armene om ham og holdt om ham "du har også været savnet" forsikrede hun og forsøgte at tale upåvirket.. det gik næsten

"Åh! Det er godt at se dig igen!" Udbrød Reinhardt, højt og grødet

Ana kunne godt mærke at øjnene blev lidt våde og hun stolede ikke helt på sin stemme. Hun krammede ham istedet lidt hårdere og smilede "i lige måde"

Reinhardt krammede hende tæt og satte hende så ned, hans øjne var fugtige og han smilte stort, "hvordan kan det dog gå til?"

Ana tøvede kort "hm, der skal mere til at slå mig ihjel." sagde hun så og smilede varmt til Reinhardt.. ikke glad for at se ham græde

Reinhardt grinte hjerteligt, løftede hende op igen og snurrede hende rundt, "Selvfølgelig!"

Ana kom til at grine "åh Reinhardt, så livlig som altid" sagde hun hjerteligt

Reinhardt smilte stort og varmt, "Og du er så smuk altid altid"

Ana rødmede og smilede smigret "åh Reinhardt, du er som altid en sand charmør"

Reinhardt rødmede og kom til at grine, højt og hjerteligt! "Det er i sandhed et julemirakel"

Ana smilede lidt og rynkede brynene "men Reinhardt? Hvad gør du her?"

Reinhardt grinte hjerteligt, "Den lille Lena ville i BlizzardWorld"

"Lena er her?" spurgte hun lidt bekymret "Talon er her."

Reinhardt rynkede brynene, "... mere end en af dem? Hrm, nok ikke en ferie så"

"Nej vi har sporet dem her til" sagde hun "Lacroix og... Reaper." det føltes underligt at kalde hende Lacroix... det havde været Gérards navn.. "Amélie Lacroix."